Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med tid til mere fagopdelt undervisning og tid til, at undervisning i højere grad gennemføres på nye og inspirerende måder Dette skal give rum for alsidige undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Samtidig bliver der som noget nyt indført en ny tid til understøttende undervisning, der skal støtte og supplere den fagopdelte undervisning.
Den længere og mere varierede skoledag skal give rum for alsidige undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Med folkeskolereformen bliver skoledagen udvidet, idet der indføres et minimumstimetal for undervisningstimer i den samlede fagopdelte undervisning. Samtidig indføres et vejledende timetal for undervisning i de enkelte fag.Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår på 1400 timer, der dog kan overstiges for elever, der vælger mere end et valgfag. Det er fortsat op til skolerne og kommuner at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, herunder hvor mange og lange skoledage, elever skal have. Skolerne kan således f.eks. vælge at gøre nogle skoledage længere end gennemsnittet og andre kortere end gennemsnittet. Det forudsættes dog fortsat, at undervisningen normalt foregår mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.
Undervisningstiden skal i et skoleår udgøre:
De nævnte timetal inkluderer timer til det frivillige tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp.
HVOR LANG BLIVER DEN GENNEMSNITLIGE SKOLEUGE?
Den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår, når der regnes med et skoleår på 40 uger, bliver på:
Hertil kommer et frivilligt tilbud om to timer i indskolingen, tre timer på mellemtrinnet og to timer i udskolingen afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse.
Den gennemsnitlige skoledag over et skoleår, når der regnes med et skoleår på 40 uger, bliver på:
Der bliver indført minimumstimetal for undervisningen i fagene dansk og matematik på alle klassetrin og for historie i 3. - 9. klasse. Der indføres samtidig et vejledende timetal for undervisning i de fag, der ikke er fastsat minimumstimetal for.
Differencen mellem den tid, skolen bruger på den fagopdelte undervisning i fagene og den samlede undervisningstid, skal anvendes til den nye tid til understøttende undervisning.
De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Det drejer sig både om en øget fleksibilitet i forhold til undervisningen og samarbejdet mellem lærere og på tværs af faggrupper.
Kilde: uvm.dk
