Hvis de kunne vælge om, ville de i dag tage en anden uddannelse, mens seks procent ville sørge for overhovedet at få taget en uddannelse. Tre ud af fire er til gengæld tilfredse med deres valg uanset om de har fået en videregående uddannelse eller ej.
- Folk fortryder oftest, at de ikke tog mere uddannelse, end de gjorde. Det bliver jo også besværligere at komme tilbage på skolebænken jo længere du er kommet i livet, siger professor Mads Meier Jæger fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- Det er sjældent, at folk er kede af, at de har taget for meget uddannelse.
Generelt er det de økonomiske udsigter, der betyder mest, når de unge bladrer i ”Hvad kan jeg blive”.
- Det er ret entydig evidens for, at de unge vælger uddannelse efter det fremtidige økonomiske afkast. Det betyder noget, men det sociale afkast betyder også noget. Vi går efter pengene, men det skal også være sjovt, siger Mads Meier Jæger.
- De unge går op i, hvad deres klassekammerater vælger. Hvis man går i en folkeskoleklasse, hvor mange tager gymnasiet, så er der også en stor chancen for, at man selv gør.
Ellers er mors og fars uddannelse også en vigtig faktor for, hvilken retning uddannelsen tager. Jo højere uddannelser hos forældrene, jo længere uddannelse får børnene også.
- Læger og jurister er dem, der har størst chance for at få børn, der tager samme uddannelser som dem selv. Når man bliver udsat for meget medicinersnak hjemme ved køkkenbordet, så har det altså en betydning.
Men også samfundsøkonomien påvirker uddannelsesvalget. Dårlig økonomi giver konservative uddannelsesvalg.
- Da bølgerne gik høj i 2005-2007, meldte seminarerne, at der ikke var nogen, der ville læse til lærer eller pædagog, men så snart krisen ramte, meldte de alt optaget, siger professor Mads Meier Jæger.
Samlet set har erhvervsakademierne da også fået 13 procent flere ansøgere i år end sidste år.
- Men når den næste optur kommer, så kan det være, vi alle sammen skal være kaospiloter igen, læse sanskrit eller meditation.
Kilde: go.tv2.dk
