Når forligspartierne bag gymnasiereformen mødes hos Christine Antorini i næste uge, har de derfor nok at tale om. I december kom regeringens udspil, som er lanceret, og ikke som en reform. Men i stedet for et lapperi trænger en mere grundlæggende reform sig på. Med folketingsvalget så tæt på taler alt for at vente til senere.
Som jeg ser det, kan der dog stilles langt flere faglige krav. Uanset at uddannelsessystemet i dag skal rumme langt flere. Som censor på universitetsspecialer ser jeg langt mere kvalitet end bras. Men engang imellem overraskes undervisere og censorer over niveauet. Endda på kandidatspecialer hvor retstavning, sprog og metode kan være helt til hest, og så langtfra idealet om den afrundede afhandling, der demonstrerer faglig modenhed og overblik. Dette afspejler en glidning i nedadgående retning. Manglende slid og flid hos den enkelte er klart en årsag, men lærerne i folkeskolen og gymnasiet svigter ved ikke at stille kontante krav.
For ikke så forfærdelig mange år siden forbandt man gymnasieskolen med almendannelse og dets studieforberedende karakter. Regeringens udspil tager kun nænsomt fat i den del. Men der kan gøres mere, og et vigtigt signal ligger i Epinion-undersøgelsen. Et flertal af danskerne mener her, at det er rimeligt at stille krav om ordentlige karakterer i dansk og matematik for at gå i gymnasiet.
Den seneste gymnasiereform fra 2005 er blevet meget kritiseret for at udvande fagligheden og rumme uoverskuelige valgmuligheder, der gør det vanskeligt i forhold til fremtidige studier. Tillige ses projektarbejdsformen og tværfagligheden som noget, der er godt for den kreative klasses børn, men virker til ugunst for ikke mindst de elever, der kommer fra et studiefremmed miljø.
Gymnasiet er en helt nødvendig del af den fødekæde, der strækker sig fra folkeskole til forskerskole. Der er masser af anekdotiske historier om, hvor skidt det står til med fagligheden i uddannelsessystemet. I det helt store perspektiv handler det også om, hvilke muligheder, de unge har i fremtiden. Som arbejdskraft. På et globaliseret arbejdsmarked. Mange danske unge klarer sig godt på arbejdsmarkedet hjemme og ude.
Værdiskabelsen afhænger af mange ting, heriblandt arbejdskraften. Vi mangler som land en række helt grundlæggende reformer, hvis vi vil blive bedre til at skabe vækst. Desværre stagnerer for meget i Danmark, og desværre også i EU, eller gøres halvhjertet. Da uddannelserne, og gymnasiet, bidrager til den overordnede konkurrencekraft, har vi derfor i dybden brug for en reform.
Hvis ikke regeringen vil give de blå partier virkelige, substantielle indrømmelser i forhold til faglighed, kvalitetssikring, flere højniveaufag, større skriftlighed og talentpleje, så er det bedre at vente til efter valget.
Kilde: b.dk
