I Region Hovedstaden har vi 13 procent ufaglærte studenter og 4.000 ledige studenter. Det viser, at gymnasiets forpligtelse ikke er slut ved eksamensbordet. Med kun en studentereksamen risikerer den unge at ende på kanten af arbejdsmarkedet som ufaglært arbejdskraft. Det er problematisk for både samfundets vækst og de unges livskvalitet.
Der er desværre lang vej til det karriereforberedende gymnasium. Flere elever peger i en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning på, at gymnasiet ikke gør dem klar til at træffe et uddannelsesvalg. De oplever simpelthen ikke, at karriere og arbejdsliv er en del af undervisningen, og usikkerheden om uddannelsesvalg gør dem nervøse for fremtiden, når studenterhuen er i hus.
Derfor har Region Hovedstaden sammen med otte gymnasier, studievalg og videregående uddannelser iværksat projektet »Karrierefokus i og efter gymnasiet«. Det skal nemlig være en del af gymnasiefagenes kernestof, at unge præsenteres for jobmuligheder og arbejdsmarkedsforhold inden for et fag.
Vi har elever, der løser opgaver sammen med studerende fra erhvervsakademierne. Vi har elever, der får undervis-ning på læreruddannelsen, eller oplever, når erhvervsakademiet KEA udvikler fremtidens cykel. Som en del af kemiundervisningen arbejder elever med muligheder i ingrediensbranchen, og musikelever interviewer rollemodeller inden for musicalfaget for at blive klogere på, om den livsstil er noget for dem.
Forbavsende ofte møder vi unge, der ikke har begreb om, hvordan livet er på forskellige arbejdspladser, og så bliver uddannelsen også let meningsløs. Ikke mindst har vi en forpligtelse over for de unge, der ikke kan søge viden om arbejdsmarkedet hos deres forældre.
Vi skal åbne de unges øjne for, at de videregående uddannelser er meget andet end universiteterne. De fleste elever skal jo efterfølgende på professionshøjskoler og erhvervsakademier. De skal være lærere og politibetjente, ikke antropologer og statskundskabere. Men stort set ingen gymnasier fremviser de korte og mellemlange videregående uddannelser. Dermed svigter vi de unge, der ikke er motiverede til at klare en universitetsuddannelse.
Lav krav om, at de unge møder både de korte og mellemlange uddannelser som universiteterne, og lav krav om arbejdsmarkedskendskab og virksomhedssamarbejde som en del af pensum. På den måde kan vi både sikre øget vækst og hjælpe de unge til et godt arbejdsliv. Når så mange unge vælger gymnasiet, har gymnasiet også en særlig forpligtelse til at bringe dem videre.
Kilde: b.dk
